3. nov. 2022
Af Julie Nolsöe

Mette Blomsterberg med glad nyhed efter skilsmissen: Har fået en kæreste

Mette Blomsterberg
Mette Blomsterberg
Foto: Lars H. Laursen
Efter 29 års ægteskab gik bagedronningen og hendes mand fra hinanden sidste år. Nu lader det til, at kærligheden atter blomstrer for Mette Blomsterberg

I oktober 2021 kunne Mette Blomsterberg komme med den triste melding, at hun og ægtemanden gennem 29 år, Henrik Blomsterberg, var gået fra hinanden.

- Henrik og jeg har valgt at gå hvert til sit efter mange, mange gode år sammen. Det er ulykkeligt for os begge to - en virkelighed som gør ondt. Det er en svær tid, skrev Mette Blomsterberg dengang i et opslag på sin Instagram-profil.

Forelsket på ny

Men nu, et år senere, er der igen amoriner i luften hos tv-konditoren.

Ved åbningen af den nye københavnske restaurant Chapung i sidste uge, var det en storsmilende Mette Blomsterberg, der dukkede op.

Her afslørede hun overfor SE & HØR, at hun har fået en kæreste.

- Han er lækker og han er sød. Og han er god ved mig. Og for mig, lød det fra Mette Blomsterberg, der dog ikke kom nærmere ind på, hvornår hun officielt vil præsentere sin nye kæreste for verden.

Læs mere om: