22. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Mette Blomsterberg sælger huset: Skærer næsten en halv million af prisen

Mette Blomsterberg.
Mette Blomsterberg.
Foto: Lars H. Laursen
Mette Blomsterberg nedjusterer endnu en gang prisen på huset i Nordsjælland.

For et år siden besluttede Mette Blomsterberg at sætte sit hus i Nordsjælland til salg.

Boligen er stadig på markedet, og det har fået bagedronningen til at skære en del af prisen.

Det skriver Boliga.dk.

Ifølge boligmediet er prisen sat ned med knap en halv million. Mere præcist er det 450.000 kroner, der er skåret af, så den nye udbudspris er på 6,5 millioner kroner.

Og faktisk er det ikke første gang, at den nordsjællandske villa, der er tegnet af Mette Blomsterberg og eksmanden Henrik Blomsterberg selv, får en prisjustering.

I sommer blev der skåret 300.000 kroner af, og det betyder, at man i alt kan spare hele 750.000 kroner, hvis man sammenligner med den oprindelige udbudspris på 7.250.000 kroner.

Det kan være, at dele af boligen virker bekendt. Det er nemlig det samme søde køkken, som seere er blevet inviteret indenfor i af Mette Blomsterberg i en række tv-programmer.

Du kan se billeder af Mette Blomsterbergs hus her.

Læs mere om: