Michael Rasmussen takker danskerne
Michael Rasmussens danseeventyr fortsætter.
I fredagens vals svingede han og Mie Moltke sig til endnu en uge i det populære danseshow. Og det er Kyllingen lykkelig over, for han er blevet vild med at danse, selv om det er "møghårdt arbejde" med trin og takter. Cykelrytteren lever sig helt ind i danserollen og er taknemmelig for, at seerne støtter ham.
- Det er næsten endnu bedre at få støtte fra danskerne hjemme i stuerne end dommerne. Jeg gør mit bedste hver uge både i træningslokalet og i studiet, fortalte Michael Rasmussen til BILLED-BLADET.
- Jeg vil meget gerne lære at danse, og jeg synes, det er skægt. Personligt kan jeg godt mærke, at det har løsnet lidt op at medvirke i programmet, og det er ingen skade til at blive bedre, når det gælder de sociale egenskaber, sagde Michael, der er blevet meget gode venner med Patrik Wozniacki.
- Vi er sportskammerater og de sidste to mænd, der er tilbage, så vi holder sammen, fortalte cykelrytteren.
Mød os på Facebook - klik herunder hvis du synes godt om dette












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321_aqua.jpg)




