18. jul. 2017
Af Juliane Olsen

70-års fest på Fyn: Dorthe Kollo fejret af sine døtre

Dorthe Kollo med ægtemanden Heiner Dettmer og døtrene Nathalie Kollo (t.h.) og Jil Larsen (t.v)
Dorthe Kollo med ægtemanden Heiner Dettmer og døtrene Nathalie Kollo (t.h.) og Jil Larsen (t.v)
Foto: Privat
Sangerinden Dorthe Kollo fejrede sin 70-års fødselsdag på et fynsk slot, hvor 80 gæster festede til den lyse morgen.

Mandag den 17. juli fyldte en sand legende inden for dansk musik 70 år, og inden da havde Dorthe Kollo budt op til en storslået fødselsdagsfest.

Søndag havde hun og ægtemanden Heiner Dettmer været gift i 10 år, så i første omgang blev det en fejring af deres bryllupsdag. Fejringen skete på Holckenhavn Slot på Fyn, og Dorthe Kollo havde indbudt 80 gæster til at dele den store dag med ægteparret.

Familien fejrede Dorthe Kollo

Efter midnat gjaldt det så fejringen af sangerindens runde dag, som hun deler med datteren Nathalie Kollo, der fylder 50 år.

Med som gæster var blandt andre sangeren Dario Campeotto og Folketingets formand Pia Kjærsgaard.

Desuden var Dorthe Kollo selvfølgelig i selskab med sin familie, der foruden ægtemanden og Nathalie Kollo tæller datteren Jil Larsen.

Sangerinden er stadig aktiv

Selv om hun nu er rundet de 70 år, så er der stadig fuld fart på Dorthe Kollo, der er bosiddende i Tyskland.

Sangerinden optræder stadig med sine mange hits, og om få dage medvirker hun i et DR2-program fra Koblenz.

Til trods for, at hun i mange år har boet i det tyske, ejer Dorthe Kollo desuden et sommerhus i Karrebæksminde.

LÆS MERE: Dorthe Kollo: Min mor vogtede altid over mig

Læs mere om: