19. dec. 2014
Af Casper Nielsen

Annette Heick fragter studerende på juleferie

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Lars Aarø
Sangerinden klæder sig ud som marcipanbrød, og fragter studerende hjem på juleferie i et særtog.

- Jeg glæder mig til at ledsage de unge studerende hjem på juleferie, og kan vi hjælpe med at løse et juledilemma eller to, vil vi elske det, siger Annette Heick i en pressemeddelelse.

Sammen med guitarist Kristian Martinsen stiger hun på toget, og tager ”Den Generøse Julerejse” gennem landet på lørdag, den 20. december, hvor studerende fra hele landet kan blive fragtet gratis hjem på juleferie.

Og Annette Heick gør det ovenikøbet forklædt som marcipanbrød.

Heick kryber i dragten

Bag initiativet står nemlig Anthon Berg og Arriva.

De har sat et tog ind, der kører fra København til Fyn og Jylland.

- Da min far og jeg turnerede med vores show i år, havde Søren Fauli produceret en film, hvor jeg var marcipanbrød, og nu får jeg så lejlighed til at krybe i den pink-glitrende dragt en gang til.

Heick glæder sig til turen

- Vi vil naturligvis også synge og spille, så de studerende glemmer alt om eksamener og i stedet bliver mindet om, hvor hyggelig julen er, siger Annette Heick i pressemeddelelsen.

Hun glæder sig til at gøre turen i det 82 meter lange tog, der fløjtes til afgang om morgenen den 20. december i hhv. Aalborg og Esbjerg.

De to togsæt mødes i Middelfart, hvor de kobles sammen og fortsætter mod øst.

Undervejs stopper "Den Generøse Julerejse" i 19 byer, inden det om eftermiddagen ruller ind på Københavns Hovedbanegård – hvorpå det en time senere kører hele turen retur.

Læs mere om: