21. sep. 2016
Af Juliane Olsen

Aqua tager på turné som trio

Søren Rasted, René Dif, Lene Nystrøm og Claus Norreen
Fra venstre: Søren Rasted, René Dif, Lene Nystrøm og Claus Norreen.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Når Aqua næste år bliver gendannet i forbindelse med ”Vi elsker 90’erne”-turnéen, bliver det uden Claus Norreen.

Når Aqua næste år skal på turné med ”Vi elsker 90’erne”, bliver det uden medlemmet Claus Norréen.

Knapt en uge før det store pressemøde forud for turnéen er det blevet besluttet, at Aqua skal af sted som en trio.

- Jeg er på det seneste nået frem til en erkendelse af, at min del af rejsen er ved at nå til vejs ende, siger Claus Norreen i en pressemeddelelse.

LÆS MERE: Lene Nystrøm: Sådan holder jeg mig ung

Claus Norreen møder forståelse

Musikeren giver som forklaring, at hans musikalske fokus med tiden har fundet en anden klang, og derfor har han indset og accepteret, at han mangler lysten til en ny Aqua-turné.

Desuden føler Claus Norreen, at det ville være respektløst både over for kolleger, publikum og ham selv, hvis han fuldfører projektet halvhjertet.

Derfor har han efter længere tids overvejelse besluttet i fuld forståelse med de øvrige medlemmer og sin omgangskreds, at han ikke tager med.

Aqua bliver til trio

I den forbindelse takker Claus Norreen Lene Nystrøm, Søren Rasted og René Dif og sine fans samt alle, der har støttet ham igennem årene.

LÆS MERE: Lene Nystrøm og Søren Rasted har fejret 15-års bryllupsdag

Aqua har optrådt sammen i Danmark siden 2011, men nu bliver det altså en trio, der kommer til at indtage en række danske byer samt give koncert i Sydspanien.

I år har ”Vi elsker 90’erne” budt på navne som Haddaway, Dr. Alban, Infernal, Scooter, Me&My, Blå Øjne, Jokeren og Captain Hollywood Project.

Læs mere om: