16. dec. 2014
Af Casper Nielsen

Emmelie de Forest kæmper for gennembrud i USA

Emmelie de Forest
Emmelie de Forest
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske Grand Prix-stjerne har været til møde med Whitney Houston og Celine Dions producer i Los Angeles.

Emmelie de Forest har stadig store ambitioner.

Den danske Grand Prix-stjerne jagter nu et gennembrud i musikbranchens mekka, Los Angeles.

Emmelie de Forest har været tre måneder i USA for at holde møder, skrive og indspille sange og møde indflydelsesrige folk i branchen, skriver DR.

Stjernen har mødt producer

Blandt dem hun holdt møde med, var produceren David Foster, en mand, der havde en væsentlig rolle i at hjælpe stjerner som Whitney Houston og Celine Dion mod tinderne.

- Vi jammede tre sange sammen. Det var så fedt, og vi har besluttet at holde kontakten. Så nu har jeg lovet ham, at jeg sender nogle sange hver måned, som jo skal være supergode, inden jeg sender dem af sted, siger Emmelie de Forest.

Sangerinden er blevet dybt inspireret af miljøet i Los Angeles, og overvejer også om hun skal tage springet, og flytte dertil permanent for at forfølge sin drøm.

Læs mere om: