3. jul. 2013
Af Karina Didriksen

Kæresten slår Medina

Medina og Christopher
Medina og Christopher.
Foto: Jesper Sunesen
Der er kærlig krig på den populære foto-side Instagram, hvor Christopher nu har overhalet Medina med antal følgere.

De kendte får konstant flere følgere på de sociale medier, når de opdaterer med personlige hilsner og billeder, og når det gælder foto-applikationen Instagram, så har Medina fået kamp til stregen af sin kæreste Christopher.

Den unge sanger har nemlig formået at overhale popprinsessen, når det gælder antallet af fans, der følger dem, skriver Metroxpress.

Parret er begge gode til at tage billeder af sig selv, men hvor Medina har 82.000 følgere, er Christopher kommet op på 83.000 og ligger dermed i førertrøjen.

Medina kan til gengæld glæde sig over, at hun har knap 95.000 følgere på Twitter, mens Christopher må ”nøjes” med 12.000.

Læs mere om: