Kaya Brüel: Der var ikke plads til mig i min mors liv
Den helt tætte daglige kontakt med moren Sanne mistede Kaya allerede, da hun var to år.
Hun fortæller om det uden omsvøb og helt uden den form for nag, der har lagret for længe og er blevet til bitterhed.
– Min mor var meget mindre udfarende end sin tvillingesøster Rebecca. Sanne sad derhjemme og spillede og komponerede. Da hun var 18-19 år, mødte hun Niels, blev hurtigt gravid og fik mig, fortæller hun til SØNDAG.
Kirsten Norholt: Jeg havde aldrig et ønske om at blive mor. Læs interviewet på søndag.dk
Glad for at bo hos far
Et par år senere blev Sanne Brüel skilt fra Niels Herskind, som på det tidspunkt var 24 år og arkitektstuderende. Sanne Brüel havde fået job på Jomfru Ane Teatret og var flyttet til Aalborg, og Niels Herskind blev alenefar til Kaya. I nogen tid boede de hos Kayas farmor og flyttede herefter ind i et stort andelskollektiv i St. Kongensgade 108 i København:
– Der var en masse unge mennesker på min fars alder, med en masse børn. Det var et paradis for mig. På en måde har jeg været glad for, at jeg ikke skulle bo hos min mor. For hos min far havde jeg en fast base. Min mors liv på det tidspunkt kunne slet ikke kombineres med at have et lille barn. Hun boede skiftende steder. Hun turnerede en masse. Og hun havde aldrig nogen penge, siger hun til SØNDAG.
Bodil Jørgensen fortæller på søndag.dk om at blive mor som 47-årig: Troede det var overgangsalderen!
Fællesskab i musikken
I sommeren 2011 døde Sanne Brüel af kræft. I sine sidste mange år boede hun på Fyn sammen med sin livsledsagerske Vibe og i nærheden af sin tvillingesøster Rebecca.
Da hun døde, havde hun været syg i tre år. Kaya Brüel og Kenneth Kainz’ yngste, Alois, var lille, og det var ikke så meget, Kaya Brüel så til sin mor i de sidste år. Måske var Sanne Brüel nogle gange lidt splittet mellem sin kæreste, sin enæggede tvilling Rebecca og sin datter, og nogle gange har Kaya følt, at der ikke rigtig var plads til hende i morens liv.
Men der er særligt et punkt, hvor Kaya Brüel føler sig tæt forbundet med sin mor. Det er i musikken.
Lever videre i Kaya
Inden Sanne Brüel døde, sagde hun til sin datter, at det var gennem musikken og sangen, hun ville leve videre i Kaya.
– At synge er meget følelsesbetonet for mig. Det er ikke noget, jeg bare stiller mig op og gør. Der skal være en ramme om det, et formål med det, og jeg skal føle, at jeg har styr på det. For jeg åbner for min sjæl, når jeg synger. Jeg tror, det hænger sammen med, at det minder mig om Sanne, når jeg synger. Sanne Brüel spillede meget klaver. Hendes datters hovedinstrument er vokalen. Kaya Brüel kan komponere på sit keyboard og også lidt på klaver, men hendes instrument er først og fremmest stemmen, og hun »bakser altid med, at det skal være ærligt«, som hun siger om at synge:
– Det er ikke bare noget med at synge rent og lave de perfekte fraseringer. Det er noget dybere indefra. Jeg tænker faktisk på stemmen som en cello, hvor man i klangen er fyldt med følelser, siger hun til SØNDAG.