4. mar. 2014
Af Karina Didriksen

Kom indenfor: Johnny Reimar sælger sin luksusvilla

Johnny Reimar.
Johnny Reimar.
Foto: Birger Storm
Sangeren har netop sat sit nordsjællandske hjem til salg og leder nu efter en ny ejer.

Hvis du har omkring seks millioner kroner på kontoen og leder efter et nyt sted at bo, så kan du nu blive den nye ejer af Johnny Reimars hus på 164 kvadratmeter.

Den 70-årige sanger har nemlig sat sin luksuriøse strandvejsvilla til salg, der ligger i den nordsjællandske kystby Ålsgårde. Det skriver Boliga Kendte.

Villaen koster 5,9 millioner kroner, og med i prisen får man blandt andet et orangeri, en stor dobbelt garage, badeværelse med spa, en terrasse mod vandet og udsigt ud over Øresund.

Købte huset for otte år siden

Johnny Reimar og hans hustru Annie betalte 4,4 millioner kroner for huset, som de købte og renoverede i 2006. Det var efter, de havde solgt deres tidligere hjem i Ålsgarde for 13,5 millioner kroner.

Johnny Reimar er en travl herre som vært og entertainer på en lang række arrangementer over hele landet, ligesom han er hyppig gæst på TV 2 Charlie, både som gæst i diverse underholdningsprogrammer og som vært på stationens populære friluftskoncerter “Fællessang med Charlie”.

Du kan se Johnny Reimars luksusvilla her.

Læs mere om: