16. aug. 2016
Af Juliane Olsen

Lukas Graham bliver klar til dansk koncert

Lukas Graham
Foto: Birger Storm / BILLED-BLADET
Til trods for aflyste koncerter i Australien og Japan så vender Lukas Graham stærkt tilbage ved YouSee Live-koncerten til september.

Den 27-årige musiker Lukas Graham har grundet ekstrem udmattelse måttet aflyse tre koncerter i henholdsvis Japan og Australien i august.

Men der er ingen grund til bekymring hos det danske publikum, for Lukas Graham bliver helt sikkert klar til at gå på scenen ved YouSee Live i Boxen i Herning.

- Det bliver bestemt med Lukas Graham. Han har selv sagt ja til netop dette setup på det tidspunkt. Og jeg ved, han glæder sig til det, siger YouSee kommunikationspartner Maria Bagge Jensen til BILLED-BLADET.

SE BILLEDERNE: Prins Henrik og Lukas Graham blev legekammerater

Lukas Graham får selskab af Stine Bramsen

Det bliver dermed Lukas Grahams sidste koncert i Danmark i år ved den stort anlagte koncert, som TV- og internetudbyderen står bag.

”Lukas Graham & Friends” er titlen på koncerten, der bliver afholdt den 10. september, og som blandt andet også får selskab af sangerinden Stine Bramsen.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Lukas Graham skal være far

Det er et stort år for Lukas Graham i mere end én forstand. For ud over stor international succes, er der også lykke på privatfronten.

Sangerens kæreste Marie-Louise Schwartz Petersen venter nemlig parrets første barn til september.

Fødslen af deres barn kommer altså muligvis til at ske nogenlunde samtidig med, at Lukas Graham har planer om at gæste Boxen.

Vi må nu håbe, at den vordende far har mulighed for at være ved sin kærestes side, når barnet melder sin ankomst.

Se herunder YouSees videoteaser fra koncerten, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.

Læs mere om: