26. jul. 2017
Af Juliane Olsen

Mathilde Falch: Jeg bruger Facebook mere, end det er relevant

Mathilde Falch
Mathilde Falch
Foto: Maria Sattrup
Sangerinden Mathilde Falch glemmer ofte at lægge ting på Facebook, og hun synes, det sociale medie er en tidsrøver.

Den 27-årige sangerinde Mathilde Falch er et kendt ansigt, og derfor kan hun med fordel promovere sit liv via Facebook og Instagram.

Men selv om hun er en del af internet-generationen glemmer den unge kunstner ofte at bruge de sociale medier som reklameplatform.

- Jeg synes, jeg bruger Facebook for meget og forsvinder i det. Jeg bruger det mere, end det er relevant, siger Mathilde Falch.

Ægteparret lægger mobiltelefoner væk

Lige nu er sommersolen fremme, og så synes sangerinden, at hun har lettere ved at lægge de sociale medier fra sig.

Hun og hendes mand, komikeren Jesper Juhl, har en aftale om, at de skal lægge mobiltelefonerne væk, når de er sammen.

- Vi har lavet regler om, at når vi er ude at spise, så lægger vi dem væk, siger Mathilde Falch.

Mathilde Falch vil i parken

Sangerinden vil hellere bruge tiden på at skrive sine egne sangtekster eller at gå i parken med en notesbog.

Her synes hun, det er vildt forstyrrende, hvis hun samtidig skal tjekke SMS eller Facebook, for her er der dømt afslapning.

For hende er det vigtigt at være tilstede i den virkelige verden og bruge sin tid på at gå ture i sit kvarter.

Læs mere om: