9. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Michael Falch havde forudset det: Jeg har sagt det i fem år

Michael Falch
Michael Falch
Foto: Hanne Juul
Sangeren Michael Falch er ikke overrasket over, at dronning Margrethe abdicerer.

Mange danskere sig noget af et chok, da dronning Margrethe i sin nytårstale pludselig meddelte, at hun har valgt at abdicere.

Det gælder dog ikke for Michael Falch. Dronningens beslutning kom nemlig slet ikke bag på den 67-årige sanger.

- I min familie tror de, at jeg er en profet, for jeg havde nemlig sagt, at i aften melder hun ud, at hun trækker sig. Men det har jeg sagt i fem år, fortalte Michael Falch med et grin, da han tirsdag aften var gæst i ”Aftenshowet”, der sendte direkte fra Graasten Slot.

Michael Falch uddybede, hvorfor han ikke blev overrasket over meldingen om tronskiftet.

- Jeg synes, det er en enormt fornuftig beslutning af dronningen at gøre det, så hun kan være en del af baggrunden, når nu den nye konge skal til, konstaterede sangeren og tilføjede:

- Det må være fantastisk at have en rådgiver, der kan hviske en noget i øret, hvis man har brug for det.

Michael Falch var sammen med sin hustru nytårsaften, og i DR-programmet fortalte han, at hun blev utroligt rørt over dronningens beslutning.

Sangeren selv har også kun rosende ord at sige om dronningen, som har regeret i 52 år.

- Jeg synes, hun har udfyldt den rolle helt fantastisk, fastslog han.

Læs mere om: