15. aug. 2016
Af Majken Munk

Musikken stopper: Lighthouse X opløses

Lighthouse X
Lighthouse X
Foto: Claus Fisker
Efter fire års arbejde har vinderne af dansk Melodi Grand prix - bandet Lighthouse X - valgt at stoppe, da medlemmerne har opnået, hvad de ville med projektet.

Grand Prix-vinderne Lighthouse X, der består af af Johannes Nymark, Søren Bregendahl og Martin Skriver, har valgt at stoppe deres musikalske samarbejde, fordi de har opnået, hvad de tænkte med projektet, nemlig at gøre en forskel.

- De fire sidste år har været en fuldkommen fantastisk rejse for os, hvor vi har sunget og spillet for et utal af mennesker, hørt deres historier og gjort alt, hvad vi overhovedet kunne for at gøre en positiv forskel i verden. Det var det, der var vores mission, da vi dannede bandet i 2012, og projektet er lykkedes, fortæller Søren Bregendal.

Stopper på toppen

Lighthouse X stopper deres karriere på toppen som regerende sejrherrer i dansk Melodi Grand Prix , hvor de vandt med ”Soldiers Of Love”. Desuden føler de tre medlemmer, at de har fået sat fokus på deres mærkesag, som også var en stor del af grunden til projektet. Medlemmerne har vidst, at projektet var tidsbegrænset og er derfor meget stolte af, at de kan stoppe, mens legen er god.

Til Copenhagen Pride i weekenden vil det være muligt at opleve Lighthouse X en sidste gang, før det definitivt er slut. Bandet opfordrer alle til at komme og slutte deres fantastiske eventyr af med et brag.

LÆS MERE: Lighthouse X Vandt Dansk Melodi Grand Prix

Læs mere om: