Oh Land arbejder sammen med ægtemanden på stort projekt

Oh Land.

Oh Land.

Foto: Birger Storm

Sangerinden Oh Land er i gang med at lave en stor kunstudstilling med sin mand Eske Kath.

Søndag, 13. august 2017 - af Karina Didriksen

Oh Land har kastet sig ud i et stort kunstprojekt i København sammen med sin ægtemand gennem fire år, billedkunstneren Eske Kath.

- Jeg arbejder helt vildt på en udstilling, som åbner den 23. august i Nikolaj Kunsthal, fortalte sangerinden til BILLED-BLADET, da hun var til Stine Goyas modeshow, og tilføjede:

- Det er en sanseudstilling for hele familien med lyd og kunst. Jeg laver den sammen med min mand, så det er rigtig hyggeligt.

Oh Land har travlt

Udstillingen i Nikolaj Kunsthal kommer til at være åben i seks måneder.

– Det er noget helt nyt for mig, for jeg har aldrig lavet sådan en stor udstilling før, sagde Oh Land, som også har travlt med andre ting.

- Jeg skal i gang med ”Voice junior” i næste uge, og så indspiller jeg også til mit næste album, så jeg har rigeligt at lave.

Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET