Sangerinden Aura om kæresten: Han er manden i mit liv

Aura Dione.

Aura Dione. 

Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET

Den danske popstjerne Aura Dione danner par med produceren Thomas Troelsen, som tidligere har været gift med Eva Harlou.

Søndag, 13. august 2017 - af Karina Didriksen

Det var en glad Aura Dione, som mødte op til Gannis modeshow under den københavnske modeuge.

Den 32-årige sangerinde har nemlig fundet kærligheden med produceren og sangskriveren Thomas Troelsen, som tidligere har været gift med Eva Harlou.

- Vi er stadig kærester, og jeg kan bare sige, at han er manden i mit liv, lød det med et stort smil fra Aura Dione til BILLED-BLADET. 

Brød med Skype-milliardær

Aura Dione bekræftede tilbage i september 2016, at hun var kæreste med Thomas Troelsen.

Sangerinden har tidligere dannet par med Skype-milliardæren Janus Friis. De gik fra hinanden i 2015.

35-årige Thomas Troelsen har to børn med den tidligere TV-vært Eva Harlou. De offentliggjorde i efteråret 2015, at de skulle skilles efter syv års ægteskab. 

Thomas Troelsen. Foto: Jeppe Michael Jensen

Thomas Troelsen.