SE VIDEOEN: Lis Sørensen ønsker godt nytår

Lis Sørensen
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET

Sangerinden Lis Sørensen, der netop nu knokler på et nyt album, ønsker i en lille video på Facebook sine mange fans et godt nytår.

Torsdag, 5. januar 2017 - af Juliane Olsen

Den 61-årige sangerinde Lis Sørensen kan se tilbage på et travlt 2016 med glæde, og det har hun ønsket at dele med sine fans.

I en video på Facebook, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe, ses sangerinden med et champagneglas i hånden.

- Godt nytår! Og tusind, tusind tak for 2016. Det har været et stort år på landevejen, og jeg glæder mig sindssygt meget til at komme ud og spille igen, siger Lis Sørensen.

Album er snart færdigt

Sangerinden afslører samtidig over for BILLED-BLADET, at hun ser frem til et lige så begivenhedsrigt 2017.

Hun er lige nu ved at lægge sidste hånd på sit nye album, som hun arbejder hårdt for at nå deadline på.

Det er et album med ti sange under titlen ”Bedre tider”, der bliver udgivet i starten af marts 2017.

LÆS OGSÅ: Sådan blev Lis Sørensen inspireret til sangen "Tæt på Ækvator"

Festivaler bliver indtaget

Desuden ser Lis Sørensen frem til en lang turné rundt i Danmark i samme måned, hvor hun skal spille koncerter i Aarhus, Esbjerg og Det Kongelige Teater.

Til sommer kan sangerinden også se frem til at skulle spille på en lang række festivaler i det danske land.

LÆS OGSÅ: Lis Sørensen: Sådan holder vi kærligheden i live

Lis Sørensen understreger, at hun altså bestemt ikke kommer til at kede sig i det år, der kommer.