27. nov. 2023
Af Louise Rømer

Shu-bi-dua-legender siger stop

Shu-bi-dua
Shu-bi-dua
Foto: Jesper Sunesen
Claus Asmussen og Willy Pedersen siger farvel til en lang karriere, hvor Shubi-dua har været omdrejningspunktet.

"Costa Kalundborg" og "We Wanna Be Free" er bare to af Shu-bi-duas store hits gennem en gloværdig karriere, hvor bandet bestod af skiftende medlemmer.

Shu-bi-dua eksisterede fra fra begyndelsen af 70'erne og indtil 2011. Mest kendt er nok forsanger Michael Bundesen, men også Claus Asmussen var en markant figur, mens Willy Pedersen var en del af gruppen fra 1978-1986.

Det er netop de to sidstnævnte, der nu trækker overskrifter. Willy og Claus har de seneste år været en del af coverbandet Shubberne, men den 1. december er en æra forbi. Det skriver B.T.

- Vores dejlige Willy har noget på hjerte Vi har nydt hans kærlige, yderst begavede, kunstneriske, temperamentsfyldte, gavmilde, vidunderlige selskab i de sidste 5 år. Han er en ekvilibrist med ord, og står bag ufatteligt mange pletskud i det Shu-bi-duaske univers…. Og så spiller han et Guds benådet klaver

- Den 1/12 trækker Willy sig tilbage efter mange år i showbizz… Sjovt nok fra det præcis samme Bellevue Teatret hvor han spillede sit FØRSTE show med Shu-bi-dua, lyder det fra Shubberne på Facebook.

Her har gruppen også lagt en hyldest op til de to musikere:

Læs mere om: