20. nov. 2014
Af Karina Didriksen

Stine Bramsen efter fødslen: Sådan fik jeg taljen tilbage

Stine Bramsen.
Stine Bramsen.
Foto: Martin Høien
Sangerinden har fået sin slanke figur igen kun små to måneder efter, at hun blev mor for første gang.

Stine Bramsens mave så ud som om, den kunne sprænge når som helst, da hun var gravid med sit første barn, og for knap to måneder siden meldte sønnen sin ankomst.

På terminsdagen købte sangerinden en flot kjole i den størrelse, hun brugte, før hun blev gravid, og så håbede hun bare, at hun en dag ville kunne klemme sig ned i den.

Stine Bramsen behøvede dog ikke at vente længe på at kunne tage kjolen i brug. Den 27-årige sangerinde har nemlig allerede smidt de overflødige graviditetskilo og fået taljen tilbage.

Træner mavemusklerne

- Efter fødslen tog jeg fat i en fysioterapeut, som gav mig nogle øvelser, der kunne samle mavemusklerne igen. Så har jeg gået en masse ture og amning hjælper jo også – så det lykkedes til sidst at komme ned i min gamle størrelse, siger Stine Bramsen til metroxpress.

Stine Bramsen er tidligere frontkvinde i bandet Alphabeat, og i dag torsdag begynder hun på sin første turné som solosangerinde.

Læs mere om: