8. jul. 2010
Af af Louise Møller

Susanne Lanas rædsels-ferie: Flækkede benet

Susanne Lana
Susanne Lana
Foto: Lars Laursen/BILLED-BLADET
Susanne Lana glemmer aldrig sin værste ferie på Gran Canaria, som endte med et flækket ben og en sommer på krykker

Dansktop-sangerinde Susanne Lana, som hvert år rejser med sin veninde Gitte til Gran Canaria, har særlig en sommer frygteligt i hukommelsen.

- Gitte og jeg sad på en bar, og pludselig rykkede en dame mig i armen, fordi hun ville danse med mig. Jeg faldt ned i marmorgulvet og slog mit hoved, fortæller sangerinden til Her & Nu.

- Da jeg vågnede igen, kunne jeg ikke mærke mit ene ben. Der strømmede blod ud, men jeg ville under ingen omstændigheder på hospitalet, lige indtil en slagter sagde til mig: - Det har jeg set før - din muskel sidder uden på låret. Det fik mig overbevist om, at jeg måtte på hospitalet.

Susanne Lana fik flækket sit ben, som måtte sys med 16 sting. Den efterfølgende tid foregik på krykker.

Læs mere om: