23. okt. 2016
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Kim Larsen bliver 71 år

Nationalskjalden Kim Larsen spiller lystigt videre og barsler med 27 udsolgte koncerter i efteråret.
”Velsignet er den, der sætter sig ned”, lyder Kim Larsens valgssprog, når han tager plads foran sit publikum. Men selv om nationalskjalden i dag fylder 71 år har han ikke tænkt sig at sætte tempoet ned. Tværtimod barsler Larsen med 27 nye efterårs koncerter. Hvoraf skiltet ”Udsolgt” står foran dem alle. LÆS MERE: Kim Larsen i topform trods massivt regnvejr Spillemanden nyder samspillet med folket – og det er gengældt. Alle troubadourens sommerkoncerter rundt om i landet trak også fulde huse. Selv i Sverige og Norge, som Larsen og Kjukken også rundede i tour-bussen stod folk side om side og sang med på «Rabalderstræde», ”Jutlandia» og ”Midt om natten”. Kim Larsen har også annonceret et nyt album. Udgivelsesdatoen venter man stadig spændt på. Mens der ventes, kan vi nyde en række billeder af lune Larsen gennem årene i galleriet ovenfor. BILLED BLADET siger tillykke med dagen - og tak for sangen.

GALLERI: Kim Larsens liv i billeder (Foto: ALLER MEDIA)

Læs mere om: