14. feb. 2017
Af Ken Richter

TILLYKKE: Lasse Helner fejrer 70-års fødselsdag for fuld musik

Lasse Helner og Mathilde Bondo.
Lasse Helner og Mathilde Bondo.
Foto: Alex Tran
Den mandlige halvdel af duoen "Lasse & Mathilde", har ikke drukket spiritus i 17 år og glæder sig til at se, hvad gæsterne har fundet på som gaver.

Lasse Helner fejrer sin 70-års fødselsdag for fuld musik. På selve dagen d. 14. februar holder han en udsolgt koncert i det fynske fiskerleje Lundeborg, og lørdag 18. februar har Lasse samlet sine musikalske venner til en koncert på Jazzhus Dexter i Odense.

En af vennerne til koncerterne er naturligvis Lasses kone og musikalske makker gennem 42 år Mathilde Bondo, som på dagen har stressende travlt i køkkenet med at gøre klar til et åbent hus for venner og familie på parrets fynske landejendom.

- Jeg er heldigvis sendt i byen for at hente lidt småting, griner Lasse, der også kører lidt langsommere for at trække tiden.

LÆS OGSÅ: TILLYKKE: Mathilde Bondo fylder 60 år

- Jeg har ingen grund til at være ked af, at jeg fylder 70 år. Jeg har et godt helbred, og vi har gang i koncerterne. Det gælder om at hænge på, så længe jeg kan, siger Lasse med glæde i stemmen.

Lasse Helner holder åbent hus

Inden koncerten på lørdag holder Lasse Helner igen et åbent hus fra kl. 14 på Jazzhus Dexter, og nu hvor han som tørlagt alkoholiker ikke har nydt spiritus i 17 år, glæder han sig til at se, hvad gæsterne har fundet på at give som gave.

- Når jeg ikke drikker alkohol, kan de jo godt komme lidt i vilderede. Så det er spændende at se, hvad fantasien rækker til, men jeg har ønsket mig gavekort, for Mathilde og jeg vil altid gerne ud at rejse, fortæller den fynske fødselar.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med den runde dag.

Læs mere om: