5. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Tim Schou har nydt forrygende sommer nær Danmarks største middelalderslot

Tim Schou
Tim Schou
Foto: Hanne Juul
Det var en Tim Schou i forrygende humør, der forleden stillede op til en kort snak med BILLED-BLADET.

Der er ingen tvivl om, at Tim Schou er en glad og tilfreds herre i denne tid.

I løbet af sommeren har han hygget sig og nydt musikkens glæder i godt selskab.

– Sommeren er blandt andet gået med festival. Hvert år har jeg bragt en lille festival ned til Stevns, som hedder Schou Camp, som er sådan en personlig festival, jeg har udviklet i otte års tid nu, siger Tim og fortsætter.

Tim Schou har nydt festival i smukke rammer

– Jeg har haft nogle kolleger fra L.A. og Australien til at komme og spille og underholde, og så har vi en sangskriver-workshop om søndagen med en amerikansk sangskriver, der hedder Steven McClintock, så det er en meget personlig og intim minifestival med maksimalt mellem 50 og 100 mennesker hvert år, kommer det fra Schou, der er utroligt taknemmelig over, at Gjorslev Gods, der blandt andet byder på Danmarks største middelalderslot, har stillet et område til rådighed for Tim og alle andre på hans festival.

Gjorslev Slot
Gjorslev Slot
Foto: Hanne Juul

Dermed må man sige, at Schou Camp har været afviklet i de smukkeste historiske rammer, man kan ønske sig.

Læs mere om: