21. sep. 2023
Af Louise Rømer

Nu er der nyt om Jim Lyngvilds slotsplaner

Jim Lyngvild og Trine Jepsen foran Harridslevgaard.
Jim Lyngvild og Trine Jepsen foran Harridslevgaard.
Foto: Privat
Trine Jepsen og Jim Lyngvild har lagt store planer for jorden omkring Harridslevgaard.

Købet af Harridslevgaard blev ikke til noget for Trine Jepsen og Jim Lyngvild, men det betyder ikke, at samarbejdet mellem de to partnere er slut. Tværtimod.

Trine og Jim har nemlig ambitiøse planer for jorden omkring Harridslevgaard. Det afslører han i et opslag på Facebook.

– Det er med største glæde at Trine Jepsen og jeg kan afsløre vores "begejstringstanker" omkring jordene ved Harridslevgaard.

Al vores kærlighed og kreativitet er lagt i dette projekt, som vi stadig af hele vores hjerte håber kan lykkedes – til glæde for både unge og gamle.

Vi er ved at få tegnet 32 hotelværelser i ladebygningerne ved slottet og rundt om på jordene ønsker vi fortsat at lave fantastiske legepladser, rosenparker og naturbeskyttelse – som både kommunen og turister kan få kæmpe gavn af.

Hertil er den store lade som skabt til folkelige formål som koncerter, julemarkeder osv., skriver han.

Selve Harridslevgaard er siden hen blevet købt af Christian Stadil, og han indgår da også i makkerparrets fremtidsplaner.

– Kryds fingre for at det hele falder i hak, og så ønsker vi stadig et kærligt og kreativt samarbejde med Christian Stadil der har købt selve slottet. For Trine og jeg har det aldrig været bydende nødvendigt at eje et slot, slottet er HELE Fyns slot, så nu kan vi koncentrer os om det nødvendige – at skabe kulturoplevelsen …

Trine Jepsen og Jim Lyngvild siger forhåbentlig velkommen til "Harghwer Park", lyder det endvidere.

Se hele Jims opdatering:

Læs mere om: