Nu kan ”Vild med dans”-kjolerne blive dine
Støt Kræftens Bekæmpelse og køb en af de legendariske kjoler.
Hvis du fredag efter fredag sidder og sukker efter de flotte kjoler, der svinger over gulvet i "Vild med dans", er der godt nyt - nu bliver 10 af denne sæsons fine kjoler nemlig sat til salg.
Det skriver TV 2's "Vild med dans"-side.
Kjolerne sælges på auktionssiden Lauritz.com for at skaffe penge til Kræftens Bekæmpelse i anledning af TV 2's "Knæk Cancer"- kampagne.
En af de spektakulære kjoler, der kan bydes på, er den sorte blondekjole, Camilla Bendix bar i program tre.
- Jeg var sindssygt glad for den kjole. Det er den eneste, vi er blevet nummer et i. Den var helt fantastisk og også ret grænseoverskridende, fordi den var så nøgen i sit udtryk med alle blonderne, siger Camilla Bendix.
Interesserede købere af de sorte blonder kan dog ende i en budkamp med skuespilleren:
- Jeg vil faktisk gerne selv have den kjole, så jeg går nok ind og byder på den nu, hvor den er på auktion. Så må I byde mod mig, siger Camilla Bendix.
Se mere om auktionen her.












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/farlige-slankemetoder.jpg)




