26. sep. 2023
Af Louise Rømer

Andreas Mogensen kreerer chokolade-mesterværk i rummet

Andreas Mogensen
Andreas Mogensen
Foto: Martin Høien
Den danske astronaut, Andreas Mogensen, har formået at lave mad i rummet. Og det er ikke hvilken som helst ret, han har lavet.

Lige nu befinder den danske astronaut, Andreas Mogensen, sig omkring 400 km væk fra jorden. De kommende måneder er han en del af missionen "Huginn" på Den Internationale Rumstation.

Og Andreas har mange gøremål i løbet af de seks måneder som missionen forventes at vare. Han skal nemlig udføre mange forskellige forskningsprojekter - og nu kan han så sætte hak ud for i hvert fald et.

Instagram har han delt en række billeder, hvor han er i aktion i "køkkenet" - eller nærmere bestemt svæver han rundt med en køkkenmaskine i hånden.

- Jeg lavede chokolademousse til mine crewmates! Det blev lækkert og var en kæmpe succes. Nu skal jeg bare finde på en undskyldning for, hvorfor jeg kan lave mad til mine crewmates i rummet, men ikke til min kone derhjemme, skriver Andreas på Instagram.

Chokolademoussen er en del af et eksperiment fra ESA og det franske rumagentur, CNES, der bærer titlen "Food Processor".

De vil gerne finde ud af, hvad der er muligt at lave af mad i rummet.

- I øjeblikket bliver al vores mad tilberedt på Jorden og pakket i forvejen. Alt, hvad vi skal gøre, er at tilføre vand til maden eller opvarme den. Det at kunne lave mad i rummet kunne være en stor fordel for kommende besætninger, lyder det endvidere fra Mogensen.

Du kan se Andreas Mogensens delikate dessert her.

Læs mere om: