9. maj. 2016
Af Lene Skriver Bak

SE BILLEDERNE: Jacob Haugaard sælger sit sommerhus

Jacob Haugaard.
Jacob Haugaard.
Foto: Krestine Havemann
I Fjerritslev i det nordlige Jylland ligger et stråtækt hus med udsigt til havet. Sommerhuset tilhører Jacob Haugaard – og nu kan det blive dit.

Entertaineren Jacob Haugaard har sat sit stråtækte sommerhus med havudsigt til salg.

Huset, der ligger i Fjerritslev i Nordjylland, er 155 m2 og kan ifølge boliga.dk erhverves for 2.695.000 kr.

Boligen er i to plan med kælder, beretter ejendomsmægleren, der desuden tilføjer følgende om huset:

- I stueplan er der fra entreen adgang til et dejligt, stort og lyst køkken alrum i åben forbindelse med stuen hvorfra der er udgang til terrassen. Herfra er der rig mulighed for at hygge sig ved den varme brændeovn eller tage et kig ud af vinduet, hvor I mødes af en storslået panoramaudsigt ud over Vesterhavet.

- Derudover rummer stueplan 2 værelser, badeværelse samt et større værelse med flere anvendelsesmuligheder. Der er samtidig trappe til 1. salen, som består af et stort rum, hvor der igen er fantastisk havudsigt. Samtidig giver de synlige bjælker samt flotte trægulve en helt specielt stemning.

Med huset følger en 1422 m2 stor grund.

Det er ikke første gang, Jacob Haugaard har forsøgt at komme af med huset, som han ejer med konen, Ilse. Tilbage i 2012 var huset også på markedet, men dengang var prisen højere, oplyser Boliga.

Se Jacob Haugaards sommerhus her

Læs mere om: