13. jan. 2017
Af John Lautrup

Lars Løkke Rasmussen: Rufus tog Danmark med storm

Rufus Gifford, Lars Løkke Rasmussen
Rufus Gifford, Lars Løkke Rasmussen
Foto: PR
Lars Løkke Rasmussen takkede den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford, under et afskedsmøde i Statsministeriet.

Lars Løkke Rasmussen var fuld af lovord for USAs ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, der har været til afskedsmøde i Statsministeriet. Han forlader jobbet, nu hvor Donald Trump overtager præsidentposten i hjemlandet.

- Rufus Gifford har bygget broen over Atlanten endnu stærkere, og han har taget Danmark med storm. Danskerne har været på fornavn med Rufus. Det er en vigtig opgave for en ambassadør at være synlig og virkelysten - det må man sige, at Rufus Gifford har været, siger statsministeren.

Rufus har kæmpet for de fælles værdier

- I hans arbejde har han utrætteligt kæmpet for de værdier, vi danskere deler med amerikanerne: Lighed, fællesskab og frihed til at være, den man er. Den indsats har betydet, at samhørigheden mellem vores to lande er sjældent stærk, og det er der grund til at takke Rufus for, tilføjede Lars Løkke Rasmussen.

LÆS MERE: Rufus Giffords sidste besøg hos Obama

Læs mere om: