10. apr. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Mette Abildgaard er gravid: Jeg nåede at sige det til Søren

Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen
Mette Abildgaard og Søren Pape Poulsen
Foto: Marie Hald og Jesper Sunesen
Mette Abildgaard er gravid, og midt i den store lykke har hun også skullet håndtere sorgen efter Søren Pape Poulsens død. Heldigvis nåede hun at fortælle den lykkelige nyhed til sin partiformand, inden det var for sent.

De seneste uger har bestemt ikke været nemme for Det Konservative Folkeparti, der ud af det blå mistede deres partiformand. Søren Pape Poulsen døde den 2. marts efter at være blevet ramt af en hjerneblødning.

Siden har der været meget at se til for partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, der også personligt har haft meget at tænke på de seneste uger.

35-årige Mette Abildgaard er nemlig gravid, afslører hun nu over for BILLED-BLADET.

Hun har termin i sensommeren, og selv om der er længe til, at hun bliver mor for tredje gang, havde hun nået at fortælle Søren Pape Poulsen den glædelige nyhed.

- Jeg ville have ærgret mig, hvis jeg ikke havde fortalt det. Vi havde et møde, hvor vi kiggede lidt frem mod året, der kom, og der afslørede jeg det for ham og fik et af de famøse, skæve Søren-smil. Vi har været i fertilitetsbehandling, ligesom vi også var med vores første barn. Søren var klar over, det var et ønskebarn igen. Søren var også selv et stort familiemenneske, så på den måde vidste man, han havde en forståelse for, at familien betød meget, fortæller Mette Abildgaard.

Hun kommer selv ud af en stor børneflok og har altid drømt om en stor familie, så hun er lykkelig for, at barn nummer tre nu er på vej. Denne gang bliver det en lille dreng.

Læs mere om: