Rasmus Jarlov og Mascha Vang er gået fra hinanden

Rasmus Jarlov og Mascha Vang.

Rasmus Jarlov og Mascha Vang.

Foto: Birger Storm

Bloggeren Mascha Vang og politikeren Rasmus Jarlov er ikke længere kærester.

Søndag, 16. juli 2017 - af Karina Didriksen

Efter et års tid som kærester er Mascha Vang og Rasmus Jarlov nu gået fra hinanden.

Det afslører den 40-årige konservative politiker på Facebook, og han bekræfter nyheden til BILLED-BLADET.

- Mascha og jeg har besluttet at stoppe og er derfor ikke længere kærester. Alt er ok, og ingen er kede af det, skriver Rasmus Jarlov i Facebook-opslaget og fortsætter:

- Hun er en fantastisk person, og det har været en fornøjelse, så længe det varede. Jeg har lært enormt meget af hende.

Takker Mascha

I Facebook-opslaget ønsker politikeren Mascha Vang alt godt fremover, og han takker hende for det sidste år og tre måneder – og for at have lært hendes datter Hollie Nolia at kende.

For en måned siden mødte BILLED-BLADET Mascha Vang og Rasmus Jarlov til Folkemødet på Bornholm, men nu er forholdet altså slut.

Det var i juni 2016, at parret officielt stod frem som kærester i offentligheden.