10. nov. 2015
Af af John Lautrup

Ritt Bjerregaard: Derfor har jeg hårknold

Ritt Bjerregaard
Ritt Bjerregaard
Foto: Hanne Juul
Ritt Bjerregaard, 74 år, fik ikke sin frisure for at virke skrap, men for at have det nemmere i en travl hverdag

Ritt Bjerregaard, 74 år, havde som politiker ry for at være noget af en rappenskralde. Et image, der blev understreget af hendes stramme frisure. Først hestehale. Siden knold i nakken. Her er historien bag:

– Da jeg fyldte 40 år, mødte jeg en øjenlæge, som mente, at jeg trængte til læsebriller. Det var rigtig nok. Og med læsebriller var jeg jo ikke nogen ung dame længere. Så skulle jeg heller ikke rende rundt med en hestehale mere, tænkte jeg. Det var ligesom for ungdommeligt, siger hun.

Knolden har givet Ritt Bjerregaard frihed

- Derfor lavede jeg knolden, og den har jeg haft lige siden. Der er det særlige ved at have håret på den måde, at jeg kan rejse hvor som helst i verden og være ude hele dagen og springe i en swimmingpool .., og et kvarter efter, vupti, så er jeg klar til at stå til en reception eller en stor middag og ligne, hvad jeg skal. Jeg skal ikke bruge timer på at vaske håret og puffe det op, så det sidder rigtigt. Den måde at have håret på har givet mig nogle kæmpe fordele og givet mig en frihed, som ikke ret mange kvinder har.

Læs mere: Ritt Bjerregaards kræft er væk

Læs mere om: