13. jun. 2014
Af Karina Didriksen

Casper Elgaard: Min største brøler på TV

Casper Elgaard.
Casper Elgaard.
Foto: Hanne Juul
Racerkøreren glemmer aldrig, da han deltog i ”Hvem vil være millionær” sammen med Tom Kristensen.

Hvis du er en af de mange danskere, som har fulgt med i quizprogrammet ”Hvem vil være millionær”, så har du måske indimellem tænkt, at du da sagtens selv ville kunne svare på flere af spørgsmålene.

Det tænkte Casper Elgaard i hvert fald, før han selv endte med at sidde og stege i TV 2-studiet foran Hans Pilgaard og tusindvis af TV-seere for et par år siden.

Den 36-årige racerkører var på hold med Le Mans-vinderen Tom Kristensen, og han betegner netop denne TV-oplevelse som en, der gik helt galt.

- En af de største brølere, jeg har begået, var, da jeg var med i ”Hvem vil være millionær” med Tom Kristensen. Det er frygteligt nemt at svare, når man sidder hjemme i sofaen, men derinde er man presset, siger Casper Elgaard til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Tom og jeg blev en lille smule kække og troede lidt for meget på os selv – selv ved spørgsmål, som vi i bund og grund ikke vidste en skid om. Vi røg ud uden at have brugt en eneste livline.

Læs mere om: