1. nov. 2012
Af af Ugebladet Søndag, red. af Trine Fisker, Aller Media

Renée Toft Simonsen: Jeg mistede et ufødt barn

Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen har et fælles barn. Men deres søn kunne have været storebror.

Når Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen samler deres sammenbragte og deres fælles børn, så tæller børneflokken fire. Renée har en datter, 18, og en søn, 17, med fra et tidligere forhold, og Thomas har en 19-årig datter fra et tidligere forhold - sammen har de en søn på 14 år. Men børneflokken kunne faktisk have været på fem, fortæller Renée Toft Simonsen i et interview med ugebladet SØNDAG.

- Jeg mistede et ufødt barn, som kunne have været 11 år i dag. Det var en graviditet uden for livmoderen, og da det skete, var vi naturligvis kede af det, fortæller hun.

Fokus på børnene

Og midt i sorgen over at have mistet en barn var det netop børnene, hun valgte at fokusere på for at komme gennem sorgen.

- Men jeg havde den der: Nu skal du ikke være utaknemmelig, Renée. Vi har fire sunde og raske børn, jeg har et dejligt liv og har været meget privilegeret. Jeg følte, jeg havde været så heldig, at jeg ikke kunne tillade mig den der tristhed, siger hun.

Sorgen dukker op

Men en gang imellem vælder følelserne op i hende, og det skete da hun en dag ryddede op på loftet.

- Da fandt jeg et plasticchartek med ting fra mit hospitalsophold, bl.a. et plasticarmbånd fra indlæggelsen, og der skete der det, at alle følelserne vældede op i mig igen, fortæller hun.

Læs mere om: