8. jun. 2012
Af af Karina Didriksen

Renée Toft Simonsen taler ud om boligsalg

Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen
Foto: AOP
Rygterne svirrede om en mulig skilsmisse, men nu fortæller Thomas Helmigs hustru Renée Toft Simonsen sandheden.

Da Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen for nyligt satte deres villa i Risskov til salg, blev der hurtigt sat gang i rygterne om, at parret skulle skilles.

Men nu maner den tidligere model, Renée Toft Simonsen, alle rygterne til jorden i et nyt interview med Børsen.

- Nej, vi er ikke gået fra hinanden, og hvis vi var, kom det vist heller ikke nogen ved, lyder den kontante melding i avisen.

Thomas Helmig og hustruen flytter såmænd fra villaen, fordi de trænger til lidt luftforandring. De har købt en lejlighed i Aarhus og glæder sig til at blive bymennesker.

- Børnene er så store nu, at de alligevel snart er på vej væk. Huset er dyrt, og der er meget at holde. Thomas og jeg kan godt lide at bevæge os, fortæller Renée Toft Simonsen, der i øjeblikket studerer på Den danske Filmskole i København.

Den over 100 år gamle luksusvilla i Risskov er sat til salg for 15,8 millioner kroner.

Læs mere om: