12. jul. 2012
Af af Gita Femhøj

Rigmor Zobel: Går i billigt tøj

Rigmor Zobel
Rigmor Zobel
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den danske jetsetter Rigmor Zobel mener, at man skal acceptere sig selv og klæde sig efter sin type.

Rigmor Zobel Ravn, 43, er en mediebevendt erhvervskvinde og kendt for blandt andet hendes sans for mode. Men jetsetteren har ikke kun et look. Der skal være til både fritid og til job.

- Jeg har to garderober. En til hverdag og en til arbejdet. I min fritid er jeg inspireret af moden, og der kan jeg eksperimentere, men når jeg køber arbejdstøj, er det det klassiske look, der fungerer bedst for mig, som spadseredragter, habitjakker og enkle kjoler. Det befinder jeg mig godt i, siger hun i et interview med modemagasinet IN.

Går på kompromis med kvalitet

Men der er plads til at være kreativ, og hverdagstøjet behøver ikke for Rigmor Zobel at være købt i de dyre modebutikker.

- Jeg køber det, jeg kan lide, og når jeg køber hverdagstøj, er det ofte i Topshop eller Zara, der kan jeg godt gå på kompromis med kvalitet, men når jeg køber arbejdstøj, skal det være i orden, siger hun.

- Når alt kommer til alt, så er jeg en klassisk type, og det er det klassiske look, der fungere bedst for mig.

Det klassiske look bliver dog sat på prøve en gang imellem, når Rigmor Zobel pludseligt bliver inspireret fra andetsteds, og det er ikke altid med et heldigt udfald, fortæller hun.

- Når jeg er på arbejde, er det rigtig vigtigt, at jeg fremstår professionelt og seriøst, men uanset om jeg er på arbejde eller har fri, vil jeg bare gerne udstråle, hvem jeg er. Det er vigtigt, at man accepterer sig selv og klæder sig efter sin type. Men ligesom alle andre bliver jeg ofte inspireret af andres stil. Som for eksempel her den anden dag, hvor min søster kom forbi i det cooleste boheme-agtige look, så får jeg jo også lyst til at være boheme-agtig, men det går bare ikke, jeg ender med at se fjollet ud, og så vender jeg igen tilbage til det klassiske, siger Rigmor Zobel.

Læs mere om: