14. aug. 2023
Af Josephine Sjelhøj

Sårbar Katherine Diez fortæller om indlæggelse: Jeg har grædt meget

Katherine Diez og Adam Price. 
Katherine Diez og Adam Price.
Foto: Hanne Juul
Katherine Diez afslører på Instagram, at hun netop har været indlagt.

Det har været en hård tid for Katherine Diez.

Influenceren, der danner par med Adam Price, fortæller i et opslag på Instagram, at hun de seneste to uger har kæmpet en privat kamp.

Hun har nemlig været indlagt, efter der er sket noget uventet.

Hvad årsagen er, vælger hun at holde privat, men det er tydeligt, at oplevelsen har sat sine spor hos 34-årige Katherine Diez, der skriver, at hun har grædt meget.

- Jeg ved, at det, jeg nu har oplevet, er noget, mange kvinder oplever, og jeg er så overvældet over, hvad vores kroppe kan gøre for os, men også hvad de kan byde os, og hvor meget smerte og angst, vi med et underliv kan have til fælles, skriver influenceren.

Katherine Diez skriver samtidig i opslaget, at hun nu er udskrevet fra Rigshospitalet og befinder sig i et sommerhus, hvor Adam Price tager sig godt af hende.

- (…) jeg er i sommerhuset med verdens bedste og mest omsorgsfulde mand, som har fået mig til at le i dag, skriver hun.

Læs hele opslaget her.

Læs mere om: