14. jan. 2010
Af af Louise Møller

Saseline Sørensen: Jeg har ikke brug for en mand

Saseline har igen det store smil på når hun vågner om morgenen og elsker livet med sin søn Sean. Saseline er snart aktuel med et nyt album "Restart"
Saseline har igen det store smil på når hun vågner om morgenen og elsker livet med sin søn Sean. Saseline er snart aktuel med et nyt album "Restart"
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Efter en turbulent periode i Saselines liv, er hun startet forfra med en ro og balance som single-mor

Den 27-årig skønhed og sangerinde har været nede og ramme gulvet efter en ufrivillig abort og bruddet med Frederik Fetterlein. Inden bruddet fik de sønnen Sean, som bor med Saseline, mens Frederik stadig er bosat i Monaco.

Tiden som nybagt alene-mor var hård for Saseline, der tog på en fire måneder lang rejse til Asien for at finde sig selv igen - sammen med sin søn på dengang otte måneder.

- Jeg tog af sted, fordi der var sket så meget i mit personlige liv. Jeg var blevet en anden. Når man bliver mor, sker der bare noget med én. Jeg har aldrig oplevet noget så fantastisk, men heller ikke noget så krævende og ansvarsfuldt - den første tid er man er vrag!, siger Saseline Sørensen til Femina.

Efter fire måneder hos Saselines malaysiske familie, vendte mor og søn hjem til Danmark med masser af fornyet energi og oplevelser i kufferten.

Saseline drømte om far, mor og barn-livet, men vil hellere give sit barn en glad mor og far hver for sig end ingen glæde sammen. Derfor ser Saseline også med optimisme på livet og fremtiden. Og kommer der en ny mand i Saselines liv, bliver det ikke en bedre halvdel i klassisk forstand.

- Når jeg en dag en skal have en mand igen, skal han ikke være min bedre halvdel. Han skal være et ekstra krydderi i mit liv. Men jeg har så meget kærlighed til min søn og min musik, at mit fokus slet ikke er på mænd. Jeg har det store smil på hver morgen, siger dansk/malaysiske Saseline Sørensen.

Læs mere om: