23. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Sønnens søde ord et år efter Britt Bendixens død: Sådan var mor med ham på stor aften

Britt Bendixen og Niclas Bendixen. 
Britt Bendixen og Niclas Bendixen.
Foto: Birger Storm.
Det er nu et år siden, Britt Bendixen gik bort, men alligevel lever hun videre i dem, hun havde kær. Det er sønnens rørende ord et tydeligt bevis på.

Den 18. februar var det et år siden, den legendariske ”Vild med dans”-dommer Britt Bendixen gik bort i en alder af 81 år efter kort tids sygdom.

Selv om det nu er et helt år siden, Britt Bendixen forlod denne jord, så er hun bestemt ikke glemt. Det er dansedommerens søn, Niclas Bendixens, rørende ord om sin mor et tydeligt bevis på.

Det skriver Ekstra Bladet, der mødte filminstruktør Niclas Bendixen til premieren på filmen ”Rom”.

– Hun er med i aften. Det er der ingen tvivl om, fortæller han til mediet om sin mors tilstedeværelse på premiereaftenen for ”Rom”, som Niclas Bendixen har instrueret.

Britt Bendixens søn er gift med skuespillerinde Trine Dyrholm og sammen har parret sønnen Axel på femten år.

Det er dog ikke kun Niclas Bendixen, der er overbevist om afdøde Britt Bendixens tilstedeværelse.

– Hun er med hele tiden, supplerede Niclas Bendixens hustru, skuespillerinde Trine Dyrholm, ifølge mediet.

Margrete den førstePremiere. Imperial. Dato: 8.9.2021Sted: Imperial BioJournalist: Karina Didriksen og Aviaya Valdivia HansenFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Britt Bendixen, Niclas Bendixen og Trine Dyrholm til premieren på "Margrethe den første" i Imperial i 2021.
Foto: Martin Høien

Den mangeårige ”Vild med dans”-dommer blev bisat fra Holmens Kirke i København lørdag den 4. marts sidste år.

Her var familie og venner mødt talstærkt op for at tage afsked med Britt Bendixen, der tydeligvis har sat et stort aftryk i mange mennesker.

Under ceremonien holdt Britt Bendixens søn en tale, veninden Anne Linnet sang nummeret ”Forårsdag” og barnebarnet Axel spillede klaver til ære for sin farmor.

Alt i alt en personlig bisættelse, der ærede det menneske, Britt Bendixen var.

Britt Bendixen efterlod sig partneren Marianne Nyboe samt sin søn, svigerdatter og barnebarn.

Læs mere om: