27. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Blev pludselig hårdt ramt: Klavs Bruun Jørgensen gik kold midt i supermarkedet

Klavs Bruun Jørgensen
Klavs Bruun Jørgensen
Foto: Lars Horn
Den tidligere træner for kvindernes håndboldlandshold har åbnet op om en svær periode med depression.

Klavs Bruun Jørgensen, der tidligere trænede kvindernes håndboldlandshold, kunne pludselig mærke, at der var noget ravruskende galt med ham, og så blev han ramt af en depression.

Det fortæller han åbent om i podcasten "Hånden på bolden", hvor han kommer ind på, at han ellers havde fået job igen, efter han var stoppet som landstræner for kvinderne efter en dårlig oplevelse ved VM i Japan i 2019.

Klavs Bruun gik ned med stress

Klavs Bruun Jørgensen var træner for ligaholdet Sønderjyske, men det endte med en fyring.

Og så blev Klavs Bruun Jørgensen ellers for alvor ramt på det mentale helbred.

Han oplever noget helt forfærdeligt under en indkøbstur i den lokale Netto.

Han fortæller selv, at han simpelthen gik kold, og pludselig kunne han ikke skubbe indkøbsvognen, og længe stod han helt stille og kæmpede for ikke at bryde sammen.

– Det var virkelig specielt og ubehageligt. Ti dage efter fyringen kommer crashet så. Jeg får en depression for alvor og går ned med stress, siger Klavs Bruun, der begyndte at gå til psykolog, hvilket har hjulpet.

Læs mere om: