23. mar. 2015
Af Juliane Olsen

Caroline Wozniacki: Derfor er mit venskab med Serena Williams så stærkt

Caroline Wozniacki og Serena Williams
Caroline Wozniacki og Serena Williams
Foto: AOP
Tennisspilleren Caroline Wozniackis venskab med Serena Williams blev forseglet, da Rory McIlroy sidste år afbrød forlovelsen.

Det var egentlig meningen, at den 24-årige tennisspiller Caroline Wozniacki i dag skulle stå som gift kone, men sådan skulle det ikke gå.

Forlovelsen endte nemlig brat sidste forår lige før, brylluppet skulle stå, og det sendte tennisspilleren ud i en krise af dimensioner, der kaldte på veninders hjælp.

Især var den amerikanske kollega Serena Williams’ støtte så vedholdende, at deres venskab nu er ekstra stærkt.

Serena Williams støttede Caroline Wozniacki

- Hun ynkede mig ikke, som mange mennesker gjorde. Jeg mener, der var jo ikke nogen, der var døde. Jeg var i chok, men hun var virkelig støttende, fordi hun selv havde været igennem det, siger Caroline Wozniacki i et stort interview med Vogue.

Her fortæller den danske tennisspiller også, at Serena Williams bogstaveligt kimede hende ned, indtil hun fik hul igennem i tiden efter Rory McIlroys brud.

Det var nemlig magtpåliggende for hende at vise sin støtte som veninde, selv om Caroline Wozniacki ikke umiddelbart ønskede kontakt med omverdenen.

LÆS MERE: Caroline Wozniacki skal sælge chokolade.

Læs mere om: