30. mar. 2017
Af Ulrik Ulriksen

Fodboldstjerner til gallataffel: Derfor var de med

Preben Elkjær
Preben Elkjær med sin belgiske hustru Nicole til dronning Margrethes gallataffel for det belgiske kongepar.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
To af spillerne fra det berømte danske dynamithold i 80'erne, Preben Elkjær og Morten Olsen, var inviteret med til dronningens gallataffel tirsdag aften. Og der er to gode grunde til, at netop de to fodboldstjerner var med.

Gallataflet tirsdag aften til ære for Belgiens kongepar bød på en gæsteliste med kongelige, ministre, erhvervsfolk, medlemmer af hoffet og en række kulturpersonligheder. Og denne gang var gæstelisten ganske varieret og indeholdt et par gedigne, sportslige overraskelser.

Årsagen er, at man til et gallataffel i forbindelse med et statsbesøg ønsker at vise og styrke de mange bånd imellem de to deltagende nationer. Således er kongelige og politikere fra begge lande med til festen ligesom altså personer, som er repræsentanter for de kulturelle og sociale relationer mellem i dette tilfælde Danmark og Belgien.

Preben Elkjær og Morten Olsen er begge belgisk gift

Derfor var det også oplagt at invitere de to danske fodboldstjerner fra 1980’erne, Preben Elkjær og Morten Olsen, med til gallataflet. Preben Elkjær, der er belgisk gift med sin fru Nicole, spillede i syv sæsoner for klubben Lokeren i Belgien og var den nationale ligas topscorer.

SE VIDEO: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik ankom med stil til gallataffel

Morten Olsen, der er gift med belgiske Mireille, var anfører og gennem en årrække den største profil i Bruxelles-klubben RSC Anderlecht, og han indledte sin professionelle karriere i 1970’erne i en anden Bruxelles-klub – Racing White Moolenbeek.

Har driblet sig ind i belgiernes hjerter

Begge dynamitdrengene har altså via deres præstationer på grønsværen driblet sig ind i de fodboldgale belgieres hjerter og var derfor naturlige gæster til den store fest.

Læs mere om: