21. maj. 2014
Af Malan Joensen

Forlovelsen er brudt: Rory McIlroy gør det forbi med Caroline Wozniacki

Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.
Rory McIlroy og Caroline Wozniacki.
Foto: AOP
Tennisdarlingen og golfspilleren havde netop sendt bryllupsinvitationer ud.

Caroline Wozniacki og Rory McIlroys forlovelse er brudt, meddeler Rory McIlroy ifølge Irish Mirror.

- Der er ikke nogen rigtig måde at ende et forhold, der har været så vigtigt for to mennesker. Problemet er mit. Bryllupsinvitationerne, der blev sendt ud i weekenden, fik mig til at indse, at jeg ikke var klar til ægteskabet. Jeg ønsker Caroline al den lykke, hun fortjener, og takker hende for de gode stunder, vi har haft, udtaler golfspilleren via sin talsperson og tilføjer, at han ikke har yderligere kommentarer om bruddet.

Caroline Wozniacki har indtil videre ikke nogen kommentarer til den ophævede forlovelse, og ifølge Ekstra Bladet døjer hun i disse dage ovenikøbet med en knæskade, som kan få betydning for French Open, der starter på søndag.

Læs mere om: