22. jan. 2015
Af af Juliane Olsen og Casper Nielsen

Hans Lindberg spiller sin landskamp nummer 200

Håndboldspilleren Hans Lindberg spiller sin landskamp nummer 200 mod Rusland ved VM i aften.

Den 33-årige håndboldspiller Hans Lindberg kan ifølge avisen Metroxpress se frem til sin landskamp nummer 200 mod Rusland under VM i Qatar i aften.

- Det er jeg selvfølgelig stolt af. Det tror jeg ikke, jeg for nogle år siden havde tænkt, jeg ville nå at ramme, siger han til avisen.

Hans Lindberg savner konen

Det er dog ikke uden omkostninger, at håndboldspilleren er taget med til VM, for selv om der er tale om varmere himmelstrøg, så savner Hans Lindberg sin partner i Danmark.

- Jeg savner ikke det danske vejr, men min kone – og min hund, men måske Jeanette kommer ned senere, siger håndboldspilleren i denne uges udgave af BILLED-BLADET.

Aftenens kamp sendes fra klokken 18:40 på TV 2.

LÆS MERE: Håndboldherrerne: Sådan underholder vi os i Qatar

Læs mere om: