27. aug. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Holger Rune forvist fra den store scene: Det er lidt uprofessionelt

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Lars H. Laursen
Det er ikke en Holger Rune i det allerbedste humør i New York lige nu. Den seje danske tennisspiller får ikke den optimale bane at spille på i 1. runde af US Open, og det undrer han sig over.

Danmarks tennisstjerne Holger Rune går ind til Grand Slam-turneringen US Open som nummer fire på verdensranglisten, og det betyder, at han er seedet til at gå hele vejen til semifinalen i turneringen i New York.

Som verdens fjerde bedste tennisspiller kunne Holger godt forvente, at han i 1. runde spiller på en af de store arenaer.

Sådan bliver det bare ikke, og det er Holger Rune alt andet end tilfreds med.

Holger Rune med stikpille til arrangørerne

Holger Rune er blevet forvist til at spille sin første kamp på bane 5, og det er en af anlæggets mest ydmyge baner.

Holger havde forventet at spille på en større scene.

– Det er en mindre bane, end jeg havde forventet, siger en skuffet Holger blandt andet ifølge Ekstra Bladet, og han har mere at sige om forvisningen til den lille bane 5.

- Jeg synes, det er lidt uprofessionelt, lyder det fra Holger, der i de ydmyge rammer mandag aften på bane 5 spiller mod verdens nummer 64, Roberto Carballes Baena.

Læs mere om: