21. nov. 2014
Af Lisbeth Grube

Ibi fejrede Simon Makienoks fødselsdag på forskud

Ibi og Simon Makienok.
Ibi og Simon Makienok.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Fodboldspilleren fylder i dag 24 år og er blevet fejret af hustruen Ibi.

Simon Makienok kan i dag, fredag, puste 24 lys ud i lagkagen - men faktisk er fodboldspilleren allerede blevet fejret på forskud af hustruen Ibi Makienok. På parrets blog crystalkidbabyshark.com skriver Simon, at han blev pre-fejret af Ibi i weekenden, hvor han havde fri fra sin fodboldklub, italienske Palermo.

"Det brugte jeg selvfølgelig på at komme hjem til min dejlige kone, som heldigvis også havde fri nogle dage fra arbejdet. Vi brugte weekenden på at lave en hel masse dejlige & hyggelige ting", skriver Simon på bloggen.

Parret besøgte blandt andet en restaurant i Kødbyen i København, hvor de nød en middag og hinandens selskab. Til stor begejstring for fødselselaren. I dag, på selve fødselsdagen, skal begge til gengæld arbejde, så derfor er der ikke mulighed for at holde fødselsdagsfest.

På bloggen løfter Ibi en flig af sløret for, hvorfor hun har så travlt på arbejdsfronten.

"Er igang med et nyt TV-program som endnu er hemmeligt. Men jeg kan garantere, at det bliver smadderspændende og sjovt", skriver hun.

Læs mere om: