Italiensk medie med godt nyt: Christian Eriksen vil tilbage
Danmarks store fodboldstjerne Christian Eriksen, 29, faldt under EM-slutrunden om midt i kampen mod Finland i Parken.
Han var ramt af hjertestop og blev genoplevet og fik senere indopereret en såkaldt ICD-hjertestarter.
Christian Eriksen har holdt lav profil
Siden har han holdt pause fra fodbolden med det danske landshold og sin italienske klub Internazionale.
Nu melder den anerkendte italienske sportsavis Gazzetta dello Sport dog, at der er godt nyt om Eriksen.
Ifølge avisen, der har gode kilder i Milan-klubben Internazionale eller Inter, hvor Christian er på lønningslisten, har danskeren besluttet sig for at fortsætte med sin fodboldkarriere.
Træner igen
Efter årsskiftet skulle Eriksen kunne øge træningsmængden og stille og roligt finde sin topform igen, således at han kan fortsætte sin flotte fodboldkarriere i en klub i udlandet.
Det bliver dog sandsynligvis tidligst i sæsonen 2022/2023, at Eriksen går på banen og tryller med læderkuglen igen.
Måske tilbage til Holland
Eriksen fortsætter med største sandsynlighed ikke den professionelle karriere i Italien, hvor det er forbudt at spille med en hjertestarter som den, Christian Eriksen har fået indopereret.
Til gengæld er der rygter om, at hans tidligere klub, hollandske Ajax Amsterdam, skulle være interesseret i den teknisk sublime danske midtbanekreatør.