24. jun. 2014
Af Dorte Quist

Michael Laudrups store hus-gevinst

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-921915.jpg
Foto: AOP
- Jeg har tjent mine penge på fodbold og huse, fortæller Michael Laudrup.

Michael Laudrup har tjent rigtig mange penge i løbet af sin fodboldkarriere som spiller og træner - henved 300 millioner kroner. Men i et interview til Børsen fortæller han, at også investering i ejendomme har skæppet godt i kassen.

- Jeg har aldrig været en, der har siddet og købt og solgt aktiver og obligationer, men det er jo også en slags investering at købe hus, og jeg har i hvert fald været meget heldig med hensyn til de boliger, jeg har købt. Måske fordi jeg altid er gået efter de tre vigtigste ting for en ejendomsmægler; beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed, siger Michael Laudrup til Børsen.

Michael Laudrups helt store gevinst kom, da han købte en 8.500 kvm. stor grund ud til vandet på Vedbæk Strandvej for otte millioner kroner. Michael Laudrup byggede hus på en del af grunden og solgte huset og lidt over halvdelen af grunden fra - og det fik han 28 millioner kroner for. Og derefter byggede han endnu et nyt hus til sig selv på den resterende del af grunden.

Læs mere om: