28. maj. 2015
Af Lene Skriver Bak

Mikkel Hansen bliver i Paris

Mikkel Hansen bliver i Paris
Mikkel Hansen i aktion for Danmark til EM-finalen i 2014.
Niels Henrik Dam / BILLED-BLADET
Det danske håndbold-es, Mikkel Hansen, har forlænget sin kontrakt med den parisiske klub PSG.

Håndboldspilleren Mikkel Hansen har forlænget sin kontrakt med den franske storklub PSG Handball.

Rygterne har ellers svirret længe om, at danskeren skulle videre fra byernes by, og spændende steder som spanske Barcelona og tyske Kiel har været nævnt, men nu har Mikkel Hansen altså valgt at blive i Paris.

Mikkel Hansen har skrevet under på at blive i klubben og dermed i Paris frem til 2019.

- Jeg er glad for den tillid, klubben viser mig, og jeg ønsker at fortsætte det exceptionelle eventyr i PSG både i forhold til klubben og de mennesker, der er tilknyttet, sagde Mikkel Hansen ifølge BT i forbindelse med kontrakt-underskrivelsen.

Mikkel Hansen var kronprinsebørnenes favorit

Håndboldspilleren spiller en stor rolle på det danske landshold, og det var da også Mikkel Hansen, prins Christian og prinsesse Isabella helst ville møde, da de var med deres far, kronprins Frederik på besøg hos håndboldherrerne i forbindelse med OL i London i 2012.

Mikkel Hansen bliver fotograferet med prins Christian og prinsesse Isabella
Kronprins Frederik hev mobilen frem og fotograferede Mikkel Hansen sammen med prins Christian og prinsesse Isabella.
All Over Press

Læs mere om: