15. aug. 2017
Af Juliane Olsen

Nadia Nadim udgiver bog om sit liv

Nadia Nadim
Nadia Nadim
Foto: AOP
Fodboldspilleren Nadia Nadim har underskrevet kontrakt med Politikens Forlag om at udgive en bog om sit liv.

Den 29-årige fodboldspiller Nadia Nadim har ikke alene bedrevet at vinde EM-sølv med sit hold, men nu kan hun også snart kalde sig selv forfatter.

Inden EM-turneringen underskrev hun nemlig kontrakt med Politikens Forlag om at udgive en bog om sit liv.

- Vi glæder os til at udgive hendes biografi til foråret. Om fodbold, værdier og en både hjerteskærende og forbilledlig historie, skriver Politikens Forlag på Facebook.

Nadia Nadims far blev henrettet

Bogen om Nadia Nadim udkommer til foråret, og hun fik selvfølgelig et stort held og lykke med på vejen under EM-turneringen af sit forlag.

Nadia Nadim er født i Afghanistan, og da hun var ni år gammel, blev hendes far henrettet af Taleban.

Efter hans død flygtede fodboldspillerens mor ud af landet med sine fem døtre, og herefter endte familien i Danmark.

Nadia Nadim taler flere sprog flydende

Under et ophold i en flygtningelejr fattede Nadia Nadim interesse for fodbold, og sideløbende studerede hun desuden medicin ved Aarhus Universitet.

Fodboldspilleren taler desuden adskillige sprog flydende, og nu er hun altså blevet allemandseje efter fodboldkvindernes succes i Holland.

Sammen med det øvrige danske kvindelandshold blev hun desuden modtaget med stor hyldest på Rådhuspladsen i sidste uge.

Læs mere om: