26. apr. 2017
Af Lisbeth Grube

Amalie Dollerup: Vildt stolt af Reumert-nomineret kæreste

Amalie Dollerup og Andreas Jebro.
Amalie Dollerup og Andreas Jebro.
Foto: Lars H. Laursen
Andreas Jebro er nomineret til en fornem Reumert-pris og det er hans kæreste Amalie Dollerup selvfølgelig stolt af.

Amalie Dollerup jubler på sin kærestes vegne.

Skuespilleren Andreas Jebro, 33, er nemlig nomineret til en Reumert-pris for Årets mandlige hovedrolle i forestillingen ”Erasmus Montanus” på Aarhus Teater.

- Jeg er vildt stolt af Andreas! ”Erasmus Montanus” var en urolig god og vellykket forestilling hele vejen rundt, og jeg havde virkelig håbet på en nominering til Andreas. Og hele holdet er nomineret til Årets Teaterforestilling, så det er fantastisk, siger Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.

LÆS MERE: Amalie Dollerup: Jeg glæder mig vildt meget til at se "Badehotellet"

Amalie Dollerup måtte nøjes med tillykke over telefonen

Faktisk måtte hun tirsdag nøjes med at ønske sin kæreste tillykke over telefonen, fordi Andreas netop nu går til prøver på Det Kgl. Teaters ”Røde Orm” i Aarhus.

Men både hun og Andreas fejrede nomineringen i hver sin landsdel med venner – og skal selvfølgelig fejre det sammen, så snart de får mulighed for det.

- I 2014 vandt Andreas en Reumert for Årets mandlige birolle i ”Den spanske flue”. Nu er han rykket op i voksen-kategorien, som han selv siger det, og det er så flot, lyder rosen fra Amalie.

Desværre ser det ikke ud til, at Andreas kan deltage i selve Reumert-uddelingen den 10. juni i Skuespilhuset i København.

- Jeg har fri den aften fra ”Saturday Night Fever”, men Andreas spiller ”Røde Orm” klokken 20.30 i Aarhus. Det er så ærgerligt, for han havde fortjent at være med til fest, lyder det fra Amalie Dollerup.

LÆS MERE: Amalie Dollerup debuterede med foredrag om "Badehotellet"

Læs mere om: